info@skagen-sommerhusudlejning.dk

Oplevelser i Nordjylland

Når man holder ferie i Blokhus, eller i et af de mange andre områder i Nordjylland, så er man tæt på mange forskellige attraktioner og seværdigheder. Området er naturligt begrænset, mod nord af Skagen og mod syd af Limfjorden. Her er rigtig mange oplevelser som skal opleves, prøves, studeres, smages eller måske skal man bare se og opleve i ro og mag. 
Her er forlystelsesparker og dyreparker, museer i alle versioner, gåture i naturen eller en badetur langs en af de mange strande. Aktivitetsbaner, eller cykelruter der skal opleves, ridestier der med det samme inspirerer til skønne rideture. Området er spækket med pændende historiske monumenter, både fra 2. verdenskrig men også helt tilbage fra middelalderen.

I Klitmøller ligger det efter hånden verdensberømte: Cool Hawaii, et surfecenter i verdensklasse. Her afholdes verdensmesterskaber for de allerdygtigste surfere.
I Nr. Vorupøre kan stadig se hvordan fiskekutterne blev hevet op på land når man kom hjem fra fisketur, da der ikke er nogen havn her men blot stranden.

I Nordjylland er der adskillige golfbaner. Her er badelande i alle mulige afskygninger, både uden- og indendørs.  Og i byerne er der rig mulighed for at handle ind, både til de dagligdags fornødenheder og også når man skal have souvenirs med hjem efter en skøn ferie.
Når sulten plager er her masser af spisesteder, både traditionelle Danske og masser af udenlandske restauranter. Og når tørsten melder sig, er her alle muligheder for at finde en hyggelig kro eller lignende, hvor man kan side og nyde livet i stilhed, eller i festligt lag sammen med familie og venner. 

 

 

Blokhus 0.1584766689587
Blokhus byder på en af Nordeuropas bedste badestrande med fint hvidt sand og et brusende blåt hav. Byen, et tidligere fiskerleje, er i dag centrum for et charmerende, internationalt ferieparadis, med spændende spisesteder og et væld af shoppingmuligheder. Navnet Blokhus, stammer fra de mange blokhuse der var på stranden i 15-1600 -tallet. De var opstillet som boder og magasiner (blokhuse) ved kysten til opbevaring af korn, smør og kød, som skulle eksporteres til Norge. Det var kimen til byen Blokhus, der i 1700 tallet blev en kendt stude handelsplads. Den friske vesterhavsluft tiltrak sommergæster allerede fra midten af 1800 tallet og byen har udviklet til et charmerende ferieparadis, med alt hvad ens feriehjerte kan begære af natur, kultur, gastronomi og shopping.
Læs mere
Adresse: Jens Bærentsvej 2, 9492 Blokhus
Se på kort
Hunde skove i Danmark 1.6445289635329
Har du din hund med på ferie, kan det være en udfordring at finde "gode" steder, hvor du lovligt kan lufte din hund. I Danmark er her mere end 450 hunde skove. En hundeskov er et område, som regel i en skov, og som ofte er indhegnet, hvor du kan lade din hund løbe frit. I hundeskoven kan din hund få brændt en masse energi af, og møde andre hunde. Et besøg i en hundeskov giver dig og din hund en positiv oplevelse i naturen. Når du er på ferie og dermed i fremmede omgivelser, er det meget vigtigt, at din hund får tilstrækkeligt med motion, således den kan være afbalanceret og sund. Det er med til at sikre, at du kan få en god ferie.
Læs mere
Adresse: Aalborgvej 97, 9492 Blokhus
Se på kort
Skulptur Parken Blokhus 1.9327969130295
Velkommen til SANDSKULPTUR FESTIVAL i Skulpturparken Blokhus & Kulturhuset Blokhus hvor du kan opleve kunstværker for millioner... INTERNATIONAL ART EXHIBITION & SCULPTURE FESTIVAL Måske Danmarks smukkeste og største skulpturpark - fyldt med fantastiske skulpturer i blandt andet sand, træ, beton, jern, metal, sten, granit, bronze med videre. Vidunderlige sansehaver med aktiviteter/legeredskaber for store og små, - virkelig unikt og et besøg værd, med sanselige kunstoplevelser for alle.
Læs mere
Adresse: Vesterhavsvej 6, 9492 Blokhus
Se på kort
Fårup Sommerland 4.5770739908799
Hvis man er til fart og spænding, leg og ballade, så tag hele familien med i Fårup Sommerland. I Nordjyllands bedste forlystelsespark finder du masser af spændende attraktioner for hele familien. Når entreen er betalt, kan man slå sig løs i alle forlystelser. I det store badeland kan man prøve kræfter med bølgebrus, vandkanoner og vandrutsjebaner. Til de helt små er der masser af sjov og plask i et trygt og sikkert børnevandland. Er man til action, fart og spænding, må man prøve de mange rutsjebaner. Prøv for eksempel Nordeuropas eneste rutsjebane, som både kører over og under vandet – Orkanen, eller prøv en af de vildeste rutsjebaner, Lynet, hvor man får en åndeløs tur, der går hurtigt både op og ned! Der findes et stort udvalg af fascinerende forlystelser til alle, som elsker at boltre sig i vand.
Læs mere
Adresse: Pirupvejen 147, 9492 Blokhus
Se på kort
Blokhus-Salt Center 6.4056342250156
Salt lavet på Vesterhavet. 1000 liter frisk havvand bliver til ca. 30 Kg. salt. Havvandet varmes op med solvarme og når vandet fordamper er der salt tilbage. Saltet tilsættes forskellige spændende urter og her ca. 40 forskellige slags salt. Mange af urterne dyrkes på stedet. På udvalgte dage er det muligt at lave sin egen urtesalt. Det er også muligt at købe fodbad og samtidig nyde en kop kaffe på stedet.
Læs mere
Adresse: Helledivej 9, 9490 Pandrup
Se på kort
Action House 16.102725366196
Nordeuropas største indendørs gokartbane Bowling - Gokart - Lasergame - Skydesimulator - Legeland - Restaurant - Diskotek - Paintball - Pool
Læs mere
Adresse: Industrivej 1, 9480 Løkken
Se på kort
Børglum Kloster 18.431269225364
Børglum Kloster var indtil ca. 1130 Kongsgård, og man ved, at Kong Knud den Hellige opholdt sig her. Ligeledes var det herfra han blev fordrevet i 1086, da vendelboerne gjorde oprør mod kongens hårdhændede inddrivelse af tiende og bøder. I dag kan man bese en del af kirken og klostret. Besøg klostrets butik. Butikkens åbningstider følger klostrets. Butikken byder på et bredt sortiment af gaveartikler fra bl.a. Rudi og Harald Nielsen, African Image, Ibsen Danmark Aps, Henriques, Stinne Gorell m.fl. Derudover er der salg af bøger og DVD'er. I butikken kan der ligeledes købes klosterøl samt bjæsk. Topfoto sælges som plakat i butikken.
Læs mere
Adresse: Børglum Klostervej 253, 9760 Vrå
Se på kort
Family Farm Fun Park 19.545280339048
Family Farm Fun Park er et besøgs landbrug for alle, også de helt små. Parken fungerer som en spændende oplevelses park med dyr. I stedet for at have mange forskellige slags dyr i bure og indhegninger, som man bare kigger på når man går forbi, kan man i Family Farm komme tættere på dyrene, som er tamme og børnevenlige og som gerne vil fodres, klappes, kæles for og leges med. I parken er der også et legeland med flere udendørs og indendørs legepladser. I Family Farm Fun Park er der flere pladser med side pladser, hvor man er velkommen til at nyde sin medbragte mad. Det er også muligt at grille sin mad. Og ellers er her en hyggelig café med fastfood, forfriskninger, is, slik m.m. Når entréen er betalt, er her gratis the og kaffe. Hvert barn få udleveret en gratis madpose til at fodre dyrene.
Læs mere
Adresse: Lyngbyvej 86, 9480 Løkken
Se på kort
Rubjerg Knude Fyr 24.714413018241
Fyret blev bygget i 1899, ca 200 m inde i land på det højeste sted. Men på grund af enorm sandflugt gennem årene blev man nødt til at slukke fyret i 1968, da man ikke længere kunne se lyset fra vandet. De gamle personalebygninger har været indrettet som sandflugtsmuseum, men har også måttet opgives på grund af, at sandet begyndte at ødelægge bygningerne. I dag har havet nedbrudt klinten så fyret kun ligge få meter fra klinten og med fare for at styrte i havet.
Læs mere
Adresse: Fyrvejen 30, 9480 Løkken
Se på kort
Maarup Kirke 26.342464419
Maarup kirke er opført noget ind i det 13. århundrede og er en af de 10 romanske landsbykirker af tegl der findes i Vendsyssel. Kirken ligger i dag ganske tæt på skrænten til Vesterhavet og vil med tiden styrte i havet. De øvrige kirker som ligeledes er opført i tegl er Hæstrup, Mygdal, Bindslev, Tolne, Elling, Flade, Understed, Albæk og Ørum. Desuden er de to købstadskirker Sct. Catharina og Sct. Hans i Hjørring samt klosterkirkerne i Børglum og Dronninglund bygget i tegl, altså i alt 14, der ligger spredt mellem kvaderstenskirkerne i en bred stribe tværs over landet fra Lønstrup til Frederikshavn og ned langs Kattegat. På Maarup kirke er teglstenene blandet med strandsten.
Læs mere
Adresse: Mårup Kirkevej 70, 9800 Hjørring
Se på kort
Nordjyllands Historiske Museum 30.488136331375
Nordjyllands Historiske Museum, arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner. På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie": Aalborg Historiske Museum, Apotekersamlingen, Boldrup Museum, Cirkusmuseet, Gråbrødrekloster Museet, Hadsund Egnssamling, Hals Museum, Havnø Mølle, Hobro Museum, Lindholm Høje Museet, Lystfartøjsmuseet, Mariager Museum, Møllehistorisk Samling, Vikingecenter Fyrkat.
Læs mere
Adresse: Algade 48, 9000 Aalborg
Se på kort
Aalborg Zoo 30.662868286575
Det er altid en god oplevelse, at komme i Aalborg Zoo. Her er masser af dyr fra det meste af verden. Det er altid populært at opleve dyrene når de fodres. Dyrepasserne fortælle gerne om havens dyr, om deres naturlige levevis og om hverdagen i Zoo. Aalborg Zoos mission er naturbevaring. Aalborg Zoo blev miljøcertificeret i 1999, som den første zoologiske have i verden. Det har medført et øget fokus på miljø og en mangeårig indsats for at begrænse og nedbringe den negative miljømæssige påvirkning Aalborg Zoo, som virksomhed, har på omgivelserne.
Læs mere
Adresse: Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg
Se på kort