Husbeskrivelse
Lige nord for fiskerlejet Ålbæk ligger dette fine feriehus som det alleryderste, med direkte adgang til de yderste klitter og den flotte badestrand. Huset fremtræder lyst og indbydende og fra stuen er der udgang til dejlig terrasse med fin udsigt til klitområdet. På stranden har I kun få minutters gang til havnen. Her kan I ofte i de tidlige morgentimer opleve fiskerne lande deres fangst af friske fisk.
Et dejligt hus med en skøn beliggenhed og kort afstand til Nordjyllands mange spændende attraktioner. Her kan anbefales en tur til Nordsøen Oceanarium, hvor I kan få et indblik i, hvad der lever under vandoverfladen. Mærke søstjerner og se de store fisk blive fodret. Endvidere er der Ørnereservatet, hvor I kan komme tæt på de store rovfugle, eller I kan tage en tur i Fun Farm ved Ålbæk med klappevenlige dyr, lege på de mange legeredskaber, tage en traktortur eller måske en ridetur på en pony?