Husbeskrivelse
I det skønne Skiveren, nær den brede sandstrand og de store marehalmsbeklædte klitter, ligger dette pragtfulde feriehus på en stor, kuperet naturgrund. Det indeholder et praktisk indrettet køkken med alle hårde hvidevarer, en god spisestue og en hyggelig opholdsstue med brændeovn. I det store badeværelse er der spabad og adgang til saunaen. Huset indeholder desuden et gæstetoilet, der ligesom badeværelset har gulvvarme. Feriehuset er velegnet til to familier.
Huset ligger i kort køreafstand til skønne Skagen. Her er der et væld af restauranter; Bryghuset som ofte byder på live-musik, her er spændende museer samt en charmerende gågade med gode butikker. Det kan også anbefales at tage turen ud til Grenen, ligesom Den Tilsandede Kirke, Råbjerg Mile samt Havnen med masser af liv og mulighed for at købe helt friskfangede fisk bestemt er et besøg værd.